Kunderejsen

Kunderejsen

Det er vigtigt at klarlægge og forstå kunderejsen, fra latent behov til køb

For at fremme salget har prisrabatter og tilbud tidligere været anvendt i stor stil. Alt fra 20% i rabat eller køb 3-betal-for-2. Men prisen er ikke nødvendigvis den vigtigste parametre. Prøv at overveje og analysér, hvordan beslutningsprocessen er for dine potentielle kunder, og hvad de finder mest interessant. Måske de er mindre prisfokuserede, end du antager, og mere interesserede i en servicegaranti eller hurtig, gratis levering. Når du har klarlagt dine kunders præferencer, kan du bedre finde og sammensætte det rigtige tilbud. Naturligvis understøttet af dine USP’er.

Hvor tidligt kan du fange kundernes interesse?

Vi vil rigtig gerne have kontakt til kunderne, så tidligt i deres købsproces. De fleste kunder overvejer og vælger kun mellem et meget begrænset antal udbydere/producenter, så det er essentielt at dit produkt kommer i betragtning. Selvom du måske har et anerkendt A-brand, der endda er top-of-mind hos forbrugerne, så er det ingen garanti for, at dit produkt kommer i betragtning. Du skal stadig arbejde hårdt for at få kundernes opmærksomhed.

Content marketing er et af de værktøjer, der med succes kan anvendes til at fange opmærksomheden fra potentielle kunder. Lav gode blogindlæg der giver råd og vejledning til kunderne. Gerne så tidligt som muligt i deres beslutningsproces. Det virker ekstra stærkt, hvis du påvirker kunderne i deres tidlige analysefase. Tænk blogindlæg i stil med: “Sådan skifter du tandlæge”, “5 gode råd om køb af mobiltelefon” etc.

Freebee kan skabe kunder på længere sigt
For at tiltrække nye leads, kan du overveje at give et af dine billigste produkter eller en service gratis til kunderne. På dem måde kan du måske starte et nyt kundeforhold, der på sigt kan udvikle sig til en lønsom forretning.

Hjælp kunden gennem hele processen og optimer alle touch points

  • Analysenfasen. Content marketing, råd og vejledning. USP’er.
  • Overvejelsesfasen. Alle de informationer kunden har behov for. Kundeanbefalinger.
  • Beslutningsfasen. Info om levering, pristilbud, service, garanti, info om nem ibrugtagning mv.
  • Eftersalg. Giv et salg med halen og fortæl om en ekstra fordel med det købte produkt/service.