Super lys 2V andelslejlighed midt i Lyngby Centrum – Boligafgift på blot 2.545,- kr./md.

SÆLGES TIL HURTIG OVERTAGELSE: Jernbanevej 3B, 3. th, 2800 Kongens Lyngby

68 M2 HJØRNELEJLIGHED MED LYSINDFALD FRA TO SIDER

Superdejlig og meget sjælden udbudt andelslejlighed på 3. sal med udsigt til træer og Lyngby Kirke fra den store vestvendte altan, hvor markisen skaber et hyggeligt uderum. Det er andelsforeningens mest lyse lejlighed med sol fra formiddag til solnedgang.

En lækker, stor 2-værelses andel i en meget veldrevet andelsforening med styr på økonomien. Jeg har boet der siden 1989. Velholdt bolig og nye vinduer overalt.

BELIGGENHED, BELIGGENHED… – DU ER FÅ MINUTTER FRA ALT

Centralt placeret midt i Kongens Lyngby med 2 minutter til Lyngby Hovedgade, Lyngby Storcenter, biograf/Kulturhuset og et stort udvalg af spændende butikker. Også i kort gåafstand til Mølleåen, Lyngby station, Sorgenfri Parken og Lyngby Sø, hvor du kan nyde naturen.

LEJLIGHEDEN:
Pæn entré som fordelingsgang, Skøn stor hjørne opholdsstue med et helt ekstremt dejligt lysindfald og udgang til stor, solrig altan med markise. Utrolig hyggeligt soveværelse med masser af skabsplads i det store specialbyggede klædeskab.  Dejligt køkken med gas og mulighed for lille spiseplads. Soveværelset og køkkenet har lys fra syd og vinduer der vender ud mod indhakket/parkeringspladsen ved Jernbanevej. Ældre karbadeværelse med hvid sanitet og flisegulv. Massive bøgetræsparketgulve fra Junckers der fremstår lyse, er afhølvet og lakeret. Der hører P-plads med til lejligheden. Der er installeret fibernet i ejendommen med mulighed for hurtigt internet, IP-telefoni og mange tv-kanaler.

EJENDOMMEN

Andelsforeningen Kathrinehøj er en meget veldrevet andelsforening med orden i økonomien. En fantastisk velbeliggende ejendom opført i 1937 i gode materialer og med gode fællesfaciliteter, såsom flot fællesvaskeri med fine vaskemaskiner/tørretumbler & strygerulle. Endvidere cykelkælder, kælderrum og en skøn fælles have/park og gård. Ejendommen fik nyt tag ultimo 2008 og helt nye vinduer i 2020/2021. Vaskekort og P-kort udleveres ved indflytning. Der er egen vicevært i ejendommen, der vedligeholder ejendommen og vores fælles områder. Husdyr er tilladt.

NØGLETAL

Salgspris / udbetaling:1.580.052 kr.
Boligafgifter/mdr.:2.545 kr.
Boligstørrelse:68 m2
Rum/værelser:2/1
Opført/ombygget:1937
Energimærke:D
Boligens varmekilde:Fjernvarme

BOLIGAFGIFT

Boligafgift (inkl. vandforbrug) 2.545,- kr./md
Varme aconto    600,- kr./md
Total per måned:3.145,- kr./md
TV, YouSee grundpakke  
Tilvalgt som standard men kan fravælges
206,- kr./md

     

TEKNISK PRIS

Den tekniske pris er sammensat af købsprisen tillagt den forholdsmæssige andel af foreningens gæld fratrukket foreningens omsætningsaktiver. For nærmere oplysninger om foreningens økonomi henvises til regnskabet og nøgletal for andelsboligforeningen. Se note K1 i årsrapporten for 2020.

Teknisk pris for Jernbanevej 3B, 3. th., 2800 Kgs. Lyngby = 1.749.980 kr.

(68 m2 x teknisk andelsværdi på 25.735 kr.= 1.749.980 kr. – Jf. Årsrapport 2020)

VALUAR-VURDERING, REGNSKAB, VEDTÆGTER, GENERALFORSAMLING, EL-SYN

Download filer med flere oplysninger:

BILLEDER – Klik for at se i stor størrelse

..